Draken Meeting 2018
Opdateret d. 06-Oct-2019
Draken Meeting 2018.
Lørdag den 25. august afholdt Draken Team Karup den årlige Draken Meeting, dette er dagen hvor vores medlemmer kan komme og hygge sig omkring vores fælles interesse for Draken.
Deltagerne skulle møde senest 09.00 i Hovedvagten på Flyvestation Karup og efter registrering kørte man i, nogenlunde, fælles flok til bygning 413 som til dagligt huser Air Force Training Centre flymekanikeruddannelse, ved 09.15 tiden var der kaffe, rundstykker, velkomst og briefing om dagens forløb.
Klokken 10.00 var der afgang til Hangar 22 og besøg ved Eskadrille 722, Helicopter Wing Karup havde velvilligt stillet en 50 personers bus til rådighed for transporten. Ved Eskadrillen var der mulighed for at se nærmere på EH101 helikopteren og vi var så heldig at se en af SAR-helikopterne tage afsted da den skulle på vagt i Skrydstrup.
Tilbage i bygning 413 var der grill og hyggeligt samvær klokker 1145 og efter fælles oprydning var der afgang til Shelter 152 og eftermiddagens program.
Vi havde i år slået om sammen med Eskadrille 729 re-union omkring eftermiddagens program, dette for at få så meget kød på som det var muligt. Programmet startede med 2 stk. F16 fra afvisningsberedskabet i Skrydstrup, herefter opstart af AT-158 og et par taxi ture forbi Hangar 26 hvor flere af vores deltagere samt deltagerne ved 729 re-union havde taget opstilling. Med i bagsædet på de 2 ture med AT-158 var dels den nyligt afgåede leder af Flyvevåbnets Historiske Samling, Chefsergent Lars Søe-Jensen og et af vore medlemmer, Lars Durehed fra Österlens Flygmuseum i Sverige. Lars Søe-Jensen havde fået bagsædeturen i afskedsgave og ikke mindst som tak for stor hjælp i forbindelse med indkøb af 100 liter AVPIN startvæske til Draken. Lars Durehed fik turen som tak for det fine besøg vi havde på hans museum på sidste års udflugt.
Efter dette kom endnu en EH101 forbi og lavede en fin forbiflyvning, herefter var der aerobatic opvisning med 2 civile fly, Thomas S. Damm (”TOM”) i hans Van`s RV-8 og Hardy Vad (VAR, 1472,55 timer på Draken i ESK729) i hans replica SAI KZ-VIII.
Efter at TOM og VAR havde afsluttet deres fine opvisning, samledes vi i Shelter 152 til en øl/vand samt et på gensyn næste år, Jeg tror at
alle havde en god dag.
Michael van der Sterren.
Draken Team Karup
Materiel ansvarlig.