Draken Meeting 2019

Opdateret d. 06-Oct-2019

DrakenMeeting_2014_images

Draken Meeting 2019


Dette års Draken Meeting løb af stablen, lørdag den 31. august. Vi havde igen forsøgt at sammensætte et program der kunne tilfredsstille så mange at deltagerne som muligt.
Klokken 0900 skulle deltagerne møde i hovedvagter og derefter var der transport til bygning 413 hvor der var rundstykker og kaffe. Efter velkomst og en gennemgang af dagens program, kørte vi i bus til hangar 23 hvor vi skulle besøge Eskadrille 723, her havde en af eskadrillens medarbejdere sørget for at vi kunne se meget af det grej de bruger under flyvning herhjemme og i Nordatlanten og ikke mindst giver os mulighed for at se den (næsten) nye MH60R SEAHAWK helikopter. Efter rundvisningen, kørte vi tilbage til bygning 413 og spiste grill bøffer og pølser.
Eftermiddagens program var henlagt til vores shelter 152. Vi havde i god tid kontaktet Flyvestation Skrydstrup og afvisnings-beredskabet for at høre om de ikke ville komme forbi med et par F-16, jeg blev om morgenen ringer op af en af piloterne der skulle flyve og spurgt om de måtte komme forbi kl. 1300 og det måtte de selvfølgelig, så præcis kl. 1300 kom 2 styks F-16 forbi og lavede lidt krøller på himlen, et af flyene var for øvrigt E-191 som er blevet som Dannebrog (800 året for Dannebrog). Herefter blev AT-158 startet op og TEN kørte nogle ture med et par stykker af vore medlemmer i bagsædet, alt fungerede igen perfekt under opstart og køreturene. Dagen sluttede omkring kl. 1500 med en øl eller sodavand til dem som ville og vi kunne skilles igen efter en god dag.
Draken Team Karup vil gerne takke alle der deltog i arrangementet og sige på gensyn til vore kommende arrangementer. Husk at næste års Danish Airshow afholdes på Flyvestation Karup, søndag den 14. juni, her vil Draken Team Karup selvfølgelig være på plads med vore 3 fly og salgsboden.

Michael van der Sterren.
Draken Team Karup
Materielansvarlig.