BoeingB-17G FLYING FORTRESS

Opdateret d. 31-Jan-2016

BoeingB-17G FLYING FORTRESS

 

 

 

 

Store Bjørn, Flyvevåbnets eneste B-17G, på Grønland.
Foto: FLV Historiske Sampling

Vel nok det allermest berømte amerikanske bombefly fra anden verdenskrig var det store firemotorede Boeing B-17 med navnet FLYING FORTRESS.
Arbejdet på prototypen B-299 blev indledt så tidligt som i 1933, og den første prøveflyvning fandt sted godt to år senere, den 28. Juli 1935. Boeing havde lagt så at sige alle kræfter i arbejdet med det nye fly og satsede faktisk hele firmaets fremtid på netop dette bombefly. Med de mange nye tanker, der var lagt i konstruktionen, forudså fabrikken, at alle samtidige jager- og bombefly fra da af ville være håbløst forældede. USAAF blev imponeret af B-17,men bestilte indledningsvist kun et begrænset antal fly. Krigsudbruddet i 1939, som i første omgang ikke involverede Amerika i kamphandlingerne, satte Imidlertid skub i produktionen, og det engelske Royal Air Force modtog i marts 1940 de første 20 B-17C.
Med USA's indtræden i krigen efter japanernes angreb på Pearl Harbor i december 1941 kom produktionen for alvor i gang. B-17 blev fremstillet i 7 hovedversioner, af hvilken B-17G var den mest producerede med 8.680 stk. ud af en samlet produktion på 12.731 fly frem til Juli 1945.
Efter krigen blev et mindre antal B-17 ombygget til civil anvendelse. Det var Først og fremmest for at virke som passagerfly ved luftfartsselskaberne, der brændte efter at komme gang med flyvningerne efter seks års krig. Disse B-17 kom derved til at virke som "hulstoppere", Indtil fremstillingen af nye og bedre passagerfly kunne sættes i værk. Et fly af denne kategori blev i 1948 købt af det danske forsvar hos Det Danske Luftfartsselskab (i dag den danske del af SAS), som tidligere havde anskaffet flyet fra Sverige.
Det drejede sig om et af de mange amerikanske fly, der i krigens sidste år nødlandede i Sverige. Flyet, der af sin amerikanske besætning havde fået kælenavnet "Shoo Shoo Shoo Baby", blev i slutningen af 1944, sammen med 8 andre B-17, solgt til Sverige for den symbolske pris af 1 dollar pr. stk. og ombygget ved SAAB. Efter krigen blev flyet overladt til Danmark mod betaling af omkostningerne ved 

DATA  B-17:
  Motor: Fire stk Wright Cyclone R-1820-97 på 1.200 HK
  Spændvidde: 31,64 m
  Længde: 23,12 m
  Højde: 5,82 m
  Tomvægt: 16.493 kg
  Fuldvægt: 26.000 kg
  Max. Hast.: 480 km/t
  Marchhast.: 310 km/t
  Rækkevidde: 1.800 km
  Tophøjde: 10.670 m
  Bevæbning: --

ombygningen. Det fik hos DDL indregistreringen OY-DFA og døbt "Stig Viking".
"Store Bjørn", som var forsvarets navn til flyet, blev indledningsvist tildelt Grønlands-gruppen og siden ESK721, begge med basis på Flyvestation København i Kastrup. Herfra blev det benyttet til transportopgaver og flyvninger for Geodætisk Institut i forbindelse med luftfotograferingen af Nordgrønland. Disse kom til at danne grundlag for meget af det kortmateriale, der i dag findes over dette område.
Da opgaverne i Grønland var løst i 1953, blev flyet i overskud og solgtes i 1955 til Frankrig. Her fløj det frem til 1961 og lavede i øvrigt samme arbejde som over Grønland, nemlig luftfotografering og opmåling.
I 1972 blev flyet overdraget til det amerikanske flyvevåbens museum. Det havde da henstået udendørs i 11 år og var faktisk et vrag. Efter 16 års restaureringsarbejde ved USAF i Dover, Delaware kunne den genopståede "Shoo Baby" den 15. oktober 1988 ved egen kraft flyve til sit endelige bestemmelsessted, USAF Museum i Ohio. Flyet er et virkeligt klenodie, da det er et af blot tre overlevende B-17 fly med aktiv krigstjeneste bag sig.