Douglas C-54D/G SKYMASTER

Opdateret d. 31-Jan-2016

Douglas C-54D-G SKYMASTER

 

 

 

C-54 har haft to forskellige bemalinger i sin tid i Flyvevåbnet. Her er N- 706 fotograferet på Flyvestation Værløse i den gamle bemaling. Bemærk måden hvorpå den hvide farve på oversiden af kroppen slutter så umotiveret foran day-glo båndet om bagkroppen.
Foto: B. Mikkelsen

C-54 var et efter datidens forhold stort og moderne firemotoret troppetransport- og fragtfly udviklet af Douglas Aircraft i Long Beach, USA.
Den civile betegnelse for det samme fly var DC-4, men næppe mange er klar over at prototypen til DC-4, som betegnedes DC-4E, reelt var et helt andet fly. Det var et stort luksuriøst indrettet fly med plads til 52 passagerer i en trykkabine, der tillod flyvning i stor højde.
Flyet viste sig dog at være forud for sin tid, idet det fornødne passagerunderlag viste sig Ikke at være til stede. Dermed manglede også det økonomiske grundlag for en serieproduktion. Mill. af dollars fattigere, men en del erfaringer rigere indledte Douglas derpå produktionen af en nyere og enklere udgave af DC-4, og 9 DC-4A var næsten færdige, da Japan angreb Pearl Harbor i december 1941.
Douglas fik af forsvarsministeriet ordre på at indstille produktionen af civile fly. Operationerne i Stillehavsområdet med dets store afstande krævede imidlertid hurtige transportfly, og DC-4A blev igen taget op af skuffen. 12 DC-4A blev færdigbygget, mens resten af de før krigen bestilte fly blev æn-
dret til rent militære ny med betegnelsen C 54. Den første C-54 blev prøvefløjet den 14. februar 1942 og gik direkte i tjeneste ved US Army Air Force. I løbet af krigen leverede Douglas i alt 1.401 C-54 til det amerikanske forsvar, hvor af 217 kom i tjeneste ved US Navy.
Efter afslutningen på den anden verdenskrig gjorde C-54 sig stærkt gældende i Korea-krigen og ikke mindst under Berlinkrisen. Fra udgangen af juni 1948 og frem til maj 1949 holdt 225 C-54 sammen med i hundredvis af andre transportfly liv i den tyske bys over 2,5 mill indbyggere ved at flyve ca. 2,3 mill tons forsyninger ind fra Vesttyskland.
C-54 kom i tjeneste ved Flyvevåbnet den 27. august 1959, hvor det første af tre våbenhjælpsfly ankom til ESK 721 på Flyvestation Værløse. Yderligere to C-54 blev købt fra USAF i marts 1965.
Den 8. december 1965 mistede Flyvevåbnet en C-54. Under en flyvning til Grønland fik N-605 motorstop på alle fire motorer og var nødsaget til at nedlande i Kattegat nord for Hesselø. Heldigvis kom ingen af de ombordværende noget til. Som erstatning anskaffedes en anden C-54 fra de amerikanske styrker i Vesttyskland i marts 1966.
Næsten alle flyene blev i slutungen af 60'eme modificeret med et dansk udviklet rullebanesystem i kabinen, som gjorde dem 

DATA  C-54:
  Motor: Fire stk Pratt & Whitney R-2000 på 1.350HK
  Spændvidde: 35,82 m
  Længde: 28,47 m
  Højde: 8,39 m
  Tomvægt: 18.144kg
  Fuldvægt: 33.112kg
  Max. Hast.: 441 km/t
  Marchhast.: 354 km/t
  Rækkevidde: 2.410 km
  Tophøjde: 6.860 km
  Bevæbning: --

bedre egnet til at udføre nedkastning af gods fra luften.
Typen anvendtes primært til transport og sikrede i mange år forblindelsen til det danske forsvars enheder bl.a. i Grønland. På grund af sin forholdsvis lille lastedør i siden af kroppen var typen dog ikke ideel til at transportere større cargomængder.
Da CATALINA i 1970 blev udfaset, afløstes den ved Luftgruppe Vest af en C-54, der herefter var fast udstationeret på Narssarssuaq hele året rundt. Opgaverne bestod her af isrekognoscering, farvandsovervågning og eftersøgninger.
Af andre opgaver kan nævnes flyvninger for FN, bekæmpelse af olieudslip på havet og flyvninger af videnskabelig karakter som få måling af luftforurening og maling af indlandsisens tykkelse.
C-54 blev ved ESK 721 afløst af Lockheed C- 130H og fløj sidste gang i Flyvevåbnet den 7. februar 1977. Alle fem tilbageværende fly blev solgt til civil anvendelse med tre til Zaire og to til Canada.

 

 

 

 

Og her er det N-586. der riser det nye bemalingsskema. De grundlæggende elementer er stadig hvid overside af kroppen og sølv på resten. Bemærk, at halefinen nu også er hvid. 
Foto: N. Helmø Larsen

Douglas C-54D_G SKYMASTER