SAAB F-35, RF-35, TF-35 DRAKEN

Opdateret d. 12-Jun-2017

Draken airplane

Draken airplaine

SAAB F-35 DRAKEN er et svensk konstrueret ensædet Jagerfly fremstillet af Svenska Aeroplan Aktiebolaget i Linköping. Som de øvrige svenske Jagerfly fra de seneste 40-50 år (TUNNAN. LANSEN, VIGGEN og GRIPEN) er også DRAKEN konstrueret til at kunne operere fra de mange afsnit af det svenske hovedvejnet, der fungerer som start og landingsbaner ved siden af de ordinære flyvestationer.
For at opnå gode aerodynamiske egenskaber over et stort hastighedsområde - det vil sige stor tophastighed og samtidig acceptabel lav landingshastighed - blev DRAKEN's vinger udformet som dobbelt-delta. DRAKEN var i mange år det eneste fly i verden med denne vingeform, men den britisk-franske CONCORDE er bygget over samme grund idé, dog med blødere linier. Senest er F-16 forsøgsversionen, F-16XL, set med dobbeltdeltavinge. Den første DRAKEN prototype fløj for første gang den 25. oktober 1955, men forinden havde SAAB gennem tre år gennemført mange vindtunnelforsøg med skalamodeller, flyvninger med linestyrede modeller, samt mere end 1.000 timers flyvning med en miniudgave kaldet SAAB 210 LILL-DRAKEN. Resultatet af det store forarbejde blev et vellykket Jagerfly, der endte med at gøre tjeneste ved flyvevåbnerne i Sverige, Danmark, Finland og Østrig.
Både ved egentlig produktion og ved modifikation af tidligere versioner byggede SAAB følgende Jagerversioner af DRAKEN til det svenske flyvevåben: J35A, J35B, J35D, J35F og J35J. Svenskerne anvendte også den tosædede Sk35C og fotoudgaven S35E. Danskerne blev SAAB's første eksport-kunde. Som afløsning for F-100 valgte vi en jagerbomberversion baseret på J35F. Den nye version blev indledningsvis kaldet 35X, men efter den var tilpasset de danske specifikationer, blev den af SAAB benævnt A35XD (Attackflygplan 35 Eksport Danmark). Flyvevåbnet valgte dog selv at anvende betegnelsen F-35. Tilsvarende blev re-cognosceringsversionen S35XD og tosæderen Sk35XD betegnet henholdsvis RF-35 og TF-35.
Det finske Ilmavoimat fik et antal 35S (S=Suomi) baseret på J35F og 35X, og desuden overtog finnerne et antal brugte svenske fly af typerne J35B, Sk35C og J35F. For at skelne dem fra de svenske versioner, blev de benævnt J35BS, Sk35CS og J35FS. Sidste eksportkunde, Østrig, besluttede sig i slutningen af 1980'eme til at købe 24 stk. brugte J35D. 
Da Flyvevåbnet i midten af 1960'eme skulle vælge et fly til at supplere F-100, forsøgte man at finde en grundtype, der kunne tilpasses til både luftforsvar, angreb mod Jordmål og rekognoscering. Man ville gerne reducere antallet af forskellige flytyper, fordi det ville gøre både forsyning og vedligeholdelse nemmere og billigere. I første omgang var der tale om at anskaffe en eskadrille jagerbombere til supplering af F-100 og en eskadrille rekognosceringsfly til erstatning af RF-84F. På længere sigt var det hensigten, at også HUNTER skulle erstattes, men det blev dog ikke til noget.
Valget stod mellem F-5 FREEDOM FIGHTER, MIRAGE III og 35XD, og efter en længere udvælgelsesprocedure vandt DRAKEN. Af to omgange bestilte Danmark 20 stk. F-35, 20 stk. RF-35 og seks TF-35. De første tre fly blev leveret i september 1970, og den sidste i maj 1972. Af samme årsager, som der blev anskaffet ekstra tosædede F-100 og F-104. blev der i 1975 bestilt fem ekstra TF-35. Serieproduktionen af DRAKEN var indstillet for at give plads til VIGGEN, men SAAB præsterede at "håndbygge" de fem fly. På grund af megen travlhed på SAAB's malerværksted blev de to sidste fly leveret umalede (og i øvrigt med forkerte numre påmalet).
Indledningsvis havde ESK 725 Jagerbomberrollen som primær opgave og luftforsvar i lav højde som sekundær. Tilsvarende havde ESK 729 fotorecognoscering som primær rolle og jagerbomberrollen som sekundær. Senere blev ESK 729 dog tilmeldt til NATO som en jagerbombereskadrille, og reccerollen var en rent national opgave. De tre danske versioner havde næsten samme våbenbæreevne, bortset fra at tosæderen kun havde een kanon, og RF-35 ikke kunne medføre BULLPUP-missillet.
Fra 1980 blev DRAKEN flyenes evne til at udføre jagerbomberrollen forbedret betydeligt gennem modifikation med det såkaldte Weapons Delivery and Navigation System (WDNS). Systemet bestod af en computer til beregning af sigte og bombekast, inertinavi-gationssystem, laser-afstandsmåler og head-up display. Af hensyn til laser-afstandsmåleren blev F-35 og TF-35 udstyret med en næse, der lignede RF-35'erens til forveksling.
Det var forudset, at DRAKEN kunne have gjort tjeneste til midten af 1990'eme, men på grund af den politiske udvikling i Central- og Østeuropa, blev det politisk besluttet, at udfase en DRAKEN eskadrille med udgangen af 1991. Blandt andet på grund af ESK 729's recce-rolle, faldt valget på ESK 725. Kun to år senere, den 31. december 1993 blev også ESK 729 nedlagt, og recce-rollen overgik til ESK 726 på Flyvestation Ålborg. Af de ialt 51 stk DRAKEN, som Flyvevåbnet fik leveret, havarerede kun ni. De 42 overlevende blev fordelt med tretten fly til uddannelses- og testformål i USA, to holdes i flyveklar stand i Danmark, AT-158 og AR-113, medens resten anvendes til udstillingsformål og til træning i krigsskadereparatloner.

  DATA DRAKEN:
  Motor: Volvo Flygmotor RM6C på 5.807/8.013 kg trykkraft
  Spændvidde: 9,40 m
  Længde: 15,35 m
  Højde: 3,89 m
  Tomvægt: 8.000 kg
  Fuldvægt: 16.100 kg
  Max. Hast.: 1.663 km/t = Mach 1,4
  Marchhast.: 950 km/t
  Rækkevidde: 950 km
  Tophøjde: 18.300 m
  Bevæbning: 2 stk 30mm (TF: 1 stk.) 30 mm ADEN MK, samt Bomber, raketter og missiler.