Lockheed F-104G,CF-104, TF-104G,CF-104D
STARFIGHTER.

Opdateret d. 31-Jan-2016

Lockheed F-104G,CF-104, TF-104G,CF-104D

 

 

 

R-771 er et af de 22 Fly, som blev købt fra det canadiske forsvar i 1971.

Flyet er her på besøg på Flyvestation Karup den
15. Januar 1982.

Foto: TINBOX

USF-104
F-104 kom til verden tilbage i 1950'eme i form af to XF-104 prototyper og et antal udviklingsfly betegnet YF-104. XF-104 fløj første gang i februar 1954, og på trods af sin svage Wright J-65 motor nåede en af prototyperne op på en hastighed af Mach l .79. YF-104A fik i stedet den kraftigere General Electric J-79 motor, som i forskellige versioner blev standard i alle senere F-104 fly og forøvrigt også i F-4 PHANTOM II. F-104A blev bevæbnet med en 20 mm M61 VULCAN kanon og kunne også medbringe to GAR-8 missiler, senere betegnet AIM-9B Sidewinder.
Produktionen af F- 104A begyndte i 1955, og typen begyndte at tilgå USAF Air Defence Commands eskadriller i januar 1958. Flyene kom dog atter på vingerne med nye J79-GE-3B motorer.
Defence Command's eskadriller i januar 1958. Tre måneder senere måtte flyene dog groundes bl.a. på grund af motorproblemer. Flyene kom dog atter på vingerne med nye J79-GE-3B motorer.

Selv om F-104G af ydre lignede forgængerne, var der reelt tale om et gennemrevideret fly, beregnet til Jagerbomber- og recognosceringsopgaver, samt levering af taktiske atomvåben. Desuden kunne flyet anvendes som interceptor.
Vesttyskland bestemte sig for F-104 til både Luftwaffe og Marineflieger. Det drejede sig primært om F- 104G, men også tosædere af typerne TF-104G og F-104F. Den sidstnævnte havde ingen muligheder for bevæbning og var udelukkende beregnet på omskoling af piloter. Da Holland, Belgien og Italien også besluttede sig for at købe F-104G, var kimen lagt til et stort samarbejde omkring F-104 produktion. Canada og Japan bestemte sig også for F-104, USAF bestilte et antal til våbenhjælp og Italien byggede en opgraderet version kaldet F-104S. I alt blev der således bygget 2.580 stk F-104 fordelt på 12 hovedversioner.

DATA  F-104: (Tal i parentes gælder tosædere)
  Motor: Pratt & Whitney J-57-P-21A på 4.627/7.257 kg trykkraft
  Spændvidde: 6.68 m
  Længde: 16,69 m
  Højde: 4,11 m
  Tomvægt: 6.400 kg (6.500 kg)
  Fuldvægt: 13.200 kg (11.400 kg)
  Max. Hast.: 2.376 km/t = Mach 2
  Marchhast.: 1.050 km/t
  Rækkevidde: 2.590 km
  Tophøjde: 17.680 m / 27.400 m ved zoom.
  Bevæbning: 20 mm M61A1 Vulcan MK (kun eensædere) samt missiler.

Efter kun halvandet års tjeneste blev nogle af flyene overflyttet til Air National Guard, medens resten blev leveret som våbenhjælp til Jordan, Pakistan og Taiwan.
F-104C var en Jagerbomber-version med lufttankningsmulighed beregnet til brug ved USAF Tactical Air Command. Der blev kun produceret 77 stk F-104C, og de blev anvendt af USAF 479th Tactlcal Fighter Wing, indtil de senere overgik til Air National Guard.
Lockheed fremstillede et mindre antal tosædede træningsversioner af både F- 104A og F- 104C, og de blev betegnet henholdsvis F-104B og F-104D.
I alt modtog USAF 296 fly inklusiv prototypen, så F-104 var ikke nogen stor succes, før Lockheed præsenterede F-104G versionen.
Flyvevåbnet modtog de første ni af i alt 25 ensædede F- 104G og fire tosædede TF-104G den 23. november 1964. De 29 fly afløste F-86D ved ESK 723 og ESK 726 på Flyvestation Ålborg fra december 1964, men den officielle overdragelsesceremoni fandt dog først sted ved en parade på flyvestationen den 29. Juni 1965. Paraden markerede samtidigt, at det var sidste gang, Danmark modtog fly som våbenhjælp.
De 29 fly var i realiteten kun fly nok til halvanden eskadrille, så Flyvevåbnet var meget interesseret i at få et antal ekstra fly. Indledningsvis forsøgte man at få dem over våbenhjælpen, men den mulighed viste sig at være udelukket. I stedet fandt man en løsning i 1971, efter at canadierne havde skåret ned i antallet af eskadriller. Flyvevåbnet købte 15 stk ensædede CF-104 og syv tosædede CF-104D, og de blev efterfølgende ombygget til dansk standard på Hovedværksted Ålborg. Grunden til det store antal tosædere var en omlægning i pilotuddannelsen, der blev nødvendig på grund af udfasningen af T-33A, og i 1985 var i alt 12 fly gået tabt ved havarier.

 

 

 

l de første 3-5 år af 
F-104'emes tjenestetids var eensædene malet grå, medens tosæderne var metalblanke. Her er det RT-682, der er fotograferet på Flyvestation Værløse.
Foto: B. Mikkelsen

Lockheed F-104G,CF-104, TF-104G,CF-104D

F-104 blev primært anvendt som interceptor i det danske luftforsvar, men flyet havde dog også andre roller, der omfattede så forskellige ting som målslæb, havovervågning og træning i elektronisk krigsførelse (ECM).Fra slutningen af 1970'eme stod det klart, at en afløser skulle findes inde for de nærmeste år. Vedligeholdelsesproblememe voksede, og det blev sværere og sværere at skaffe reservedele. .Adskillige fly var fløjet ud. Afløseren blev ligesom for F-100's vedkommende F-16, og den 30. april 1986 var det uigenkaldeligt slut for F-104. Flyvevåbnet markerede afskeden med den tro medarbejder gennem næsten 22 år ved en afskedsceremoni på Flyvestation Ålborg.
De oprindelige våbenhjælpsfly blev ved amerikansk mellemkomst leveret til Taiwan, medens de nationalt indkøbte fly enten er fordelt som museumsfly eller anvendes til øvelse i krigsskadereparationer.