F84E-G Thunderjet

Opdateret d. 31-Jan-2016

F84E-G_001

F84E-G TUNDERJET.

Skønt Republic F-84 TUNDERJET ikke var Flyvevåbnets første type jetfly, var det dog den, der for alvor bragte den danske militære flyvning ind i Jetalderen.
F-84G's rødder gik tilbage til slutningen af 1944, hvor Republic Aviation Corp. indledte konstruktionen af en ny énsædet, enmotoret jetdrevet jager med betegnelsen XP-84. Første flyvning fandt sted sidst i februar 1946, og den nye Jager udmærkede sig ved både høj hastighed og stor rækkevidde samt gode egenskaber i forbindelse med angreb mod Jordmål.
I modsætning til de fleste andre jetfly på den tid, havde P- 84'erens J35 motor, der var udviklet af General Electric,aksialkompressor. Den er karakteristisk ved at have betydeligt mindre udvendig diameter end en motor med radialkompressor - et forhold der tydeligt fremgår af 84'erens slanke strømliniede krop.
Allison overtog produktionen af J35 motorerne, og i de nærmest følgende år blev der leveret næsten 600 af. Fra og med B-versionen ændredes betegnelsen fra P-84 til F-84 (P for Pursult, F for fighter).
Flere og flere forbedringer blev indført fra version til version som for

eksempel katapultsæde, M-3 maskingeværer, beslag for 8 stk. 5" HVAR-raketter (fra F-84B). J35-A-13C (fra F-84C) ogJ35-A-17D (fra F-84D) osv.
Fra og med F-84E var TUNDERJET en ren jagerbomber. Den havde i denne version fået en 13" længere krop og en lang række forbedringer på næsten alle punkter. USAF stolede så meget på denne nye version, at der blev bestilt 409 fly et halvt år før den første F-84E kom i luften i maj 1948. E-versionens indfriede alle forventninger under Koreakrigen, og der blev bygget i alt 843 stk. F-84E.
Udviklingsarbejdet i forbindelse med den planlagte efterfølger, F-84F, havde givet Republic store problemer. Konstruktionen af den nye J65 motor trak ud, og samtidig krævede flere ændringer i fremstillingsprocesserne omkonstruktion af den nye pilformede vinge.
Republic fortsatte derfor med at bygge ligevingede F-84 under betegnelsen F-84G, og hvad der var tænkt som en midlertidig udgave endte med at blive indbegrebet af "F-84". Der blev bygget 3.025 F-84G, og af ialt 4.457 F-84'ere var således to ud af tre en 84G. F-84G var forsynet med en J35-A-29A motor, der var 10% kraftigere end E-versionens -17D, og den udenbords våbenlast var oppe på 4.000 Ibs eller 1.850 kg.
Danmark modtog i første omgang seks F-84E i august 1951, men alle øvrige TUNDERJET leveret i løbet af årene 1952-57 var af typen F-84G. Da den sidste ankom

DATA F-84E/G: (Tal i parentes gælder F-84E)
  Motor: Allison J-35-A-29(A-17) på 2.540 kg (2.270 kg) trykkraft.
  Spændvidde: 11,09 m uden tiptanke.
  Længde: 11,61 m
  Højde: 3,84 m
  Tomvægt: 5.250 kg (5.200 kg)
  Fuldvægt: 10.671 kg (10.100 kg)
  Max. Hast.: 974 km/t = Mach 0.82
  Marchhast.: 777 km/t
  Rækkevidde: --
  Tophøjde: --
  Bevæbning: --

i 1957, havde Flyvevåbnet modtaget i alt 238 fly af F-84G typen. Hverken før eller siden har dansk forsvar rådet over så mange fly af samme type. Blandt andet på grund af en del havarier og den lange leveringsperiode var der dog ikke på noget tidspunkt over 190 af typen i tjeneste samtidigt.
ESK 725 modtog som den første eskadrille F-84E og G i 1951-52. og derefter fulgte fem nyoprettede eskadriller, 726, 727, 728, 729 og 730, som alle i første omgang brugte F-84G primært som jagerboinber. Typen blev også anvendt til luftforsvar, men det var kun en sekundær rolle.
F-84G's motor, der ikke havde efterbrænder, var lige svag nok i forhold til flyets vægt. På varme dage var det derfor svært at få i luften, ligesom man godt kunne bruge noget ekstra kraft til avanceret manøvrering. Flyet var dog meget nemt at flyve, bortset fra at rorfladerne mistede deres effektivitet, når hastigheden kom op omkring Mach 0.82, flyets max. hastighed.
Det var ligeledes en stabil skydeplatform. Som en smart detalje kunne piloten tage ladegreb på kanonerne, hvis der var funktionerings fejl under flyvning.
Senere blev F-84G benyttet af Træningsflighten på FSN Ålborg i forbindelse med omskoling. Fotoflighten på FSN Karup anvendte et mindre antal F-84G udstyret med to T-33 tiptanke, af hvilke den venstre husede noget af kameraudrustningen. Resten sad i bunden af kroppen. Flyene blev herefter benævnt RF-84G i Flyvevåbnet. Modifikationen var dog ikke mere omfattende, end at nogle af flyene senere blev ført tilbage til Jagerbomberrollen.
I 1959-60 blev det besluttet at modificere ni F-84G. så de kunne anvendes til at udføre målflyvninger for F-86D eskadrillernes interceptionstræning. Helst ville man have haft T-33A, men på det tidspunkt så det ikke ud til, at Flyvevåbnet kunne få flere fly af den type. Også målslæb blev typen anvendt til, og denne rolle beholdt den helt op til udfasningen. Ialt blev 16 stk F-84G sat af til målslæbs og målflyvninger.
I 1961 lykkedes det Flyvevåbnet at købe 14 ekstra T-33A i USA, så F-84G kunne udgå af aktiv tjeneste i løbet af efteråret 1961. Der blev dog fløjet endnu nogle få flyvninger ved Stationsflighten på Flyvestation Karup indtil Januar 1962. Ialt blev der i løbet af 10 år fløjet 226.775 timer med F-84G

F84E-G_002