Gulfstream American GULFSTREAM

Opdateret d. 31-Jan-2016

Gulfstream American GULFSTREAM

 

 

 

 

 

G-III, F249 blev udviklet til at fungere som testfly for en speciel radar udviklet af Elektromagnetisk institut på Danmarks Tekniske Universitet.
Radaren er monteret i droptanken under flyets bug.

Foto: Tinbox

GULFSTREAM III eller G-III, som den også kaldes, er en videreudvikling af firmaet Gulfstream American's - tidligere Grumman American - tomotorede Jetforretningsfly G-II. Udviklingen af G-III blev indledt i 1976 med det formål at skabe en afløser for G-II med forøget rækkevidde og større operativ tophøjde. En længere krop med helt nyt næseparti samt en ny vinge med superkritisk profil og opadbøjede tipper, såkaldte winglets, skulle samtidigt give en bedre brændstoføkonomi.
Det blev imidlertid klart for Gulfstream American, at flyet ville blive for dyrt sammenlignet med andre tilsvarende fly på markedet, og firmaet valgte at stille udvlklingsarbejdet midlertidigt i bero. G-III projektet blev dog kikket efter i sømmene og efter at have modereret en del af de høje krav, der oprindeligt var opstillet, genoptog firmaet arbejdet på typen i april 1978. Prototypen til G-III, i øvrigt det fly der i dag flyver ved Flyvevåbnet som F-249, 
fløj første gang den 2. december 1979.
Med etableringen af 200 sømilegrænserne i de danske, færøske og grønlandske farvande voksede behovet for farvandsovervågning og fiskeri inspektion. Det blev besluttet at anskaffe en ny flytype og midlerne skulle tages fra civilafsnittet af forsvars-budgettet. Efter et meget grundigt opklaringsarbejde, der sluttede med evaluering af forskellige mulige typer, blev det i sommeren 1980 besluttet at anskaffe G-III.
For at lette omskolingen af besætninger til det nye fly lejede Flyvevåbnet en civil GULFSTREAM II, indregistreret N5102, i en 6 måneders periode. Lejemalet kom i stand gennem Gulfstream American, men flyet tilhørte General Motors Corp. Flyet ankom fra USA den 2. april 1981 og tildeltes ESK 721.
Flyveprogrammet i Danmark omfattede tilvænning af besætninger, afprøvning af fiskeriinspektions- og SAR-profiler, operationer fra civile og militære flyvepladser, VIP-flyvninger, samt indhentning af erfaringer på forsynings- og vedligeholdelsesområdet. Efter endt brug forlod N5102 Danmark igen den 1. august 1981.
Det første af vore tre G-III blev leveret til Flyvevåbnet den 23. Januar 1982 efterfulgt af de resterende fly senere samme år. Som fiskeriinspektions- og farvandsovervågningsfly 

DATA  G-III:
  Motor: To Rolls-Royce RB 163-25 Spey Mk. 511-8 på 5.170 kg trykkraft
  Spændvidde: 25,30 m
  Længde: 23,70 m
  Højde: 7,40 m
  Tomvægt: 17.374 kg
  Fuldvægt: 30.936 kg
  Max. Hast.: 928 km/t
  Marchhast.: 824 km/t
  Rækkevidde: 7.490 km
  Tophøjde: 13.720 m
  Bevæbning: --

har G-III en femmands besætning. Ud over de to piloter og teknikeren er der tale om en telegrafist og en navigatør. Konsollerne med udstyret til de to sidstnævnte fastgøres i stoleskinner i gulvet i kabinen. En stor lastedør i højre side af flyet muliggør let og hurtig skift af kabineindretning samt indladning af gods.
Inspektionsopgaver i området omkring Færøerne løses normalt ud fra Værløse med landing på Vagar. Afstanden til Grønland er imidlertid så stor, at ESK 721 permanent har en G-III udstationeret på Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i perioder af 15 dages varighed. Under disse udstationeringer er besætningen på 12 timers beredskab, så flyet er klar til indsats døgnet rundt. Praksis viser dog, at der sjældent går mere end 3-4 timer fra alarmering til flyet er i luften!
Herudover kan G-III anvendes til fragtfly med mulighed for at foretage drop af fragt fra luften gennem en luge bagest i kabinen under venstre motor, passager eller VIP-transport med op til 18 stole anbragt i seks rækker, sygetransport med plads til 15 bårer. G-III har også mulighed for at løse eftersøgnings- og redningsopgaver.
Fra 1989 og frem efter har en af vore G-III'ere, F-249, med jævne mellemrum kunnet ses flyve med en gråmalet DRAKEN-droptank under maven. Det er ikke for at forlænge flyets aktionsradius, for der er ikke brændstof i tanken. i stedet indeholder den en Synthetic Aperture Radar udviklet og bygget af Elektromagnetisk Institut ved Danmarks Tekniske Universitet. Kort fortalt kan radaren "fotografere" Jordoverfladen ved siden af flyet ud til en afstand af 80 km.
G-III har også fløjet med en mere simpel radarudgave, en Side Looking Airborne Radar, i forblindelse med det såkaldte KANUMAS-olieeftersøgningsprojekt ud for Nordøstgrønlands kyst i begyndelsen af 1990'eme.