Hughes H-500 CAYUSE

Opdateret d. 31-Jan-2016

Hughes H-500 CAYUSE

 

 

 

 

H-500, H-202 er mellernlandet på. Flyvestation Avnø den 7. august 1979. Bortset fra et enkelt forsøg med bemaling med day-glo felter har H-500 været ensfarvet grønne indtil for få år siden, hvor de fik samme sort/grønne camouflering som FENNEC.

Den første Hughes 500 fløj sin jomfruflyvning den 27. februar 1963. Den var en af i alt fem prototyper, som Hughes Helikopters fremstillede med henblik på at deltage i en konkurrence om en stor ordre til US Army.
Hughes' nye lille turbinedrevne helikopter løb af med sejren, og 1. august 1970 kunne fabrikken aflevere den sidste af 1.434 OH-6A til det amerikanske forsvar.
USA anvendte OH-6A i udstrakt grad under krigen i Vietnam, primært til observation men også som støtte fly for fodfolksoperationer, hvor den var udrustet med 2 stk. 7,62 mm Gatling maskingeværer.

Foruden USA købte også en række andre lande Hughes 500M, som eksportversionen betegnedes. Blandt disse var Spanien, hvis flåde gør brug af den til antiubådsopgaver. Bevæbningen omfatter i så fald to torpedoer. Endvidere har Colombia, Danmark, Filippinerne, Israel, Mexico og Sydkorea købt Hughes 500M til deres respektive forsvar, ligesom typen er licensproduceret i Argentina, Italien og Japan. Der findes ligeledes en civil version, som benyttes flittigt verden over til en lang række forskellige formål.
DATA  H-500:
  Motor: Allison T63-A-5A på 252 HK
  Rotordiameter: 8,03 m
  Længde: 7,01 m
  Højde: 2,48 m
  Tomvægt: 557 kg
  Fuldvægt: 1.225kg
  Max. Hast.: 241 km/t
  Marchhast.: 222 km/t
  Rækkevidde: 671 km
  Tophøjde: 4.750 m
  Bevæbning: --

500M begyndte sin tjeneste ved det danske forsvar den 13. april 1970, hvor Hærens Flyvetjeneste på Flyvestation Vandel modtog de første to af 12 helikoptere. Senere blev der indkøbt yderligere tre 500M med levering omkring årsskiftet 1974-75.
500M's eller rettere H-500's opgaver her i Danmark er observation og rekognoscering for felthæren. Andre roller er lettere transportopgaver og evakuering af sårede fra kamppladsen.
Det de fleste af os imidlertid forbinder den lille grønne helikopter med, er dog nok dens regelmæssige flyvninger for politiet. I følge en kontrakt mellem politiet og forsvaret flyves hvert år et betragteligt antal flyvetimer i forblindelse med trafikregulering og eftersøgningsopgaver. Foruden hærpiloter medbringes på disse flyvninger en eller flere observatører fra politiet.
Med indfasningen af FENNEC i Hærens Flyvetjeneste har H-500 fået føjet endnu en opgave til sit ansvarsomlade. Til dagligt er H-500 organiseret i Flyvetjenestens lette observationshelikopterkompagni, men under taktisk indsættelse virker H-500 som spejder og koordinerer indsættelsen af kamphelikoptere.

Hughes H-500 CAYUSE hørte i mange år til på Flyvestation Vandel, men blev i 2003 overført til Flyvestation Karup under Eskadrille 724.
Deres opgave er siden blevet overtaget af Fennec AS 550 C2 helikopteren og
den danske H-500M Cayuse blev udfaset i 2005