Hawker HUNTER T.Mk.7, F.MR.51 og T.Mk.53

HawkerHUNTERT.Mk.7, F.MR.51 og T.Mk.53
Prototypen til Hawker HUNTER, der havde betegnelsen P. 1067, fløj så tidligt som den 20. Juli 1951. To år senere begyndte de første serieproducerede HUNTER at forlade Hawker Siddeley fabrikkernes samlelinie.
Der var tale om et smukt, velflyvende og harmonisk fly med meget rene linier, og det opnåede hurtigt stor popularitet blandt piloterne. HUNTER gjorde tjeneste først og fremmest ved Royal Air Force gennem en lang årrække.
Der blev gennem stadig videreudvikling af typen fremstillet adskillige versioner spændende fra den rene dagjager over jager-bomber og fotorekognosceringsfly til en tosædet træner. HUNTER viste sig også at være et godt eksportobjekt. og den opnåede at blive solgt til henved 20 andre brugerlande, deriblandt Sverige, Schweiz, og Danmark. Sverige modtog den første af sine i alt 120 stk HUNTER F.Mk.50 (Identisk med F.Mk.4) i august 1955. Svenskerne betegnede selv flyet J34.
Schweiz bestilte så sent som i 1970 yderligere 70 renoverede HUNTER ved Hawker og råder stadig over et betragteligt antal fly.
Flyvevåbnet modtog de første to af sine i alt 30 stk HUNTER F. Mk. 51 l slutningen af Januar 1956, og den 10. september samme år var alle 30 fly leveret. F.Mk. 51 var stort set identisk med F.Mk.4, der var den mest udbredte HUNTER-version. Den adskilte sig fra de tidligere versioner ved at have en kraftigere motor, større brændstofkapacitet og mulighed for anbringelse af våbenlast ophængt under vingerne.
Der blev endvidere bestilt to stk T.Mk.53 trænere til levering i efteråret 1958. De danske HUNTER afløste ESK 724s METEOR Mk.8 og opererede først fra Flyvestation Ålborg. I 1958/59 flyttede eskadrillen via Karup til Skrydstrup, hvor den blev til nedlæggelsen l 1974.
I 1967 blev der indkøbt yderligere 2 stk tosædede HUNTER T.Mk-7, der havde tilhørt det hollandske flyvevåben. Selv om det ikke umiddelbart lyder logisk, var årsagen, at Flyvevåbnet havde fået F-104 et par år tidligere. For at undgå at få helt nyuddannede og dermed uerfarne piloter på F-104 skulle ESK 724 fungere som fortræning for kommende STARFIGHTER piloter. Det gav større gennemtræk i eskadrillen og dermed større behov for omskoling.
Ellers var eskadrillens hovedopgave luftforsvar i lav højde, hvor eskadrillen havde et forbilledligt samarbejde med Luftmelde-korpsets lavvarslingscentraler. Udover luftforsvar fløj ESK 724 også målslæb for luft-målsskydnlnger, både for eskadrillens egne piloter og for resten af Flyvevåbnets kampeskadriller. 

Som en interessant lille krølle på historien kan det oplyses, at man i 1959 gjorde sig visse overvejelser om at overføre HUNTER fra dagjager til jagerbomber. En vurdering viste, at det rent teknisk kunne lade sig gøre ved at anskaffe yderpylons til pods med 2,75" raketter og medføre 1000 punds bomber på inderpylons. Projektet kom dog aldrig længere end til papiret.
HUNTER-flyene var truet af udfasning flere gange, både fordi man forventede at få problemer med at finde reservedele, og også i håbet om at få mere moderne fly til afløsning. I en periode blev det også overvejet at lade flyenes rolle i det lave luftforsvar overtage af HAWK jord-til-luft missiler. Allerede i 1959 var det en alment anerkendt planlægningsfaktor, at flyene skulle udfases med udgangen af 1971. Dette tidspunkt blev flere gange udskudt, og som tidligere nævnt fortsatte flyene i tjeneste helt frem til 1974.
Sidste HUNTER flyvning fandt sted den 30. april 1974, samme dag som ESK 724 blev nedlagt, idet eskadrillens resterende fly blev fløjet til Ålborg, hvor udfasningen fandt sted.
Flyene var national ejendom og blev holdt flyveklare gennem et stykke tid, fordi Flyvevåbnet håbede på at finde en køber, der kunne leve op til de strenge danske betingelser for salg af våben til udlandet.
To af de danske énsædede Hawker HUNTER var blevet ophugget allerede først i 60'eme. Andre 11 stk F. Mk. 51 totalhavarerede i løbet af de 20 år. typen var operativ, så med E-401 sat til side til Danmarks Flyvemuseum var der 16 eensædere og fire tosædere tilbage, i 1976 blev disse 20 fly købt tilbage af Hawker. der nu var blevet en del af BAC, Britlsh Aircraft Corporation.
BAC håbede at kunne sælge dem alle eller nogle af dem til tredjelande efter en overhaling og eventuelle modifikationer efter købers ønske. Men markedet var mættet med den relativt gamle jager, og flyene blev i stedet for i løbet af de følgende år spredt over en del museer og flysamlinger verden over. Tre af dem blev solgt til private købere, to i England og en i USA, der anvender dem som privatfly og giver opvisning med dem.