Gloster METEOR F.Mk.IV, T.Mk.VII, F.Mk.8, N.F.Mk.11 OG T.T.Mk.20

Opdateret d. 31-Jan-2016

Gloster Meteor

 

 

 

 

 

METEOR F.Mk.IV, 43-461 er en. af to overlevende fly af typen. Den. tilhører Danmarks Flyvemuseum.

Foto:RODEM

Gloster METEOR F.Mk.IV, T.Mk.VII, F.Mk.8, N.F.Mk.11 OG T.T.Mk.20
Gloster meteor's oprindelse ligger helt tilbage i begyndelsen af 40'erne, det vil sige i de første krigsår. Det er bemærkelsesværdigt, at dette jagerfly, der var RAF's første Jetfly og det eneste Jetdrevne Jagerfly på allieret side. der nåede at komme i operativ tjeneste under den anden verdenskrig, også fik en relativ lang tjenestetid efter krigen. Typen viste sig yderst alsidig og nåede at blive videreudviklet til og fremstillet i mere end 15 forskellige versioner.
METEOR Mk.I prototypen fløj første gang den 5. marts 1943. Af de første 20 serieproducerede Mk.I kom de 16 i tjeneste ved RAF 616 Sqn. juli 1944, og allerede den 4. august samme år ødelagde to af dem hver en tysk V-1 flyvende bombe. Andet "hit" var en regulær nedskydning, men det var det første til gengæld ikke.
Den engelske pilots kanoner gik i baglås, inden det lykkedes ham at få træffere ind i V-1'eren. Resolut fløj han op på siden af den flyvende bombe (farten var da oppe på 365 mph) og vippede den ud af kurs med sin vingetip, så den fløj i jorden.
METEOR Mk.II var en version, der i stedet for Mk.I's Rolls Royce W.2B/23 Welland 1 motorer skulle udstyres med den 60% kraftigere de Havilland Gobelin. Der blev dog kun bygget en prototype. Til gengæld blev Mk.III versionen som den første bygget i større omfang. De første 16 af i alt 280 Mk.III havde samme motorer som Mk.I, men derefter fik Mk.III Rolls Royce W.2B/37 Derwent 1 motorer, hver på 910 kg statisk tryk.
I 1948 indledtes produktionen af F.Mk.IV, der skulle blive Flyvevåbnets første Jetdrevne fly. Allerede i September 1945 havde en Mk.IV med navnet "Britannia" sat verdensrekord ved at nå en hastighed på 606 mph eller 975 km/t. Der blev bygget i alt 583 Mk.IV.
Danmark købte 20 METEOR Mk.IV i maj 1949, og leveringen begyndte samme efterår, efter at et antal piloter og teknikere havde været til uddannelse i England.

 

 

T.Mk.VII var eneste trænerudgave,
der blev lavet af METEOR-Serien.
BT-268 udgik af FLV med udgangen af 1962 og
blev senere Ophugged.

Foto: B. Mikkelsen

Gloster Meteor

Regnskabsmæssigt sorterede de nye METEOR Mk.IV under 3. Luftflotille ved Søværnets Flyvevæsen, men personellet kom fra begge værn. Efter Flyvevåbnets oprettelse blev 3.LF omdannet til ESK 723 den 8. januar 1951. Knapt to år senere. den 1. november 1952, oprettedes Flyvevåbnets Jagerkursus på Flyvestation Aalborg.
Samtidig med oprettelsen overtog Jagerkurset de 14 tilbageværende Mk. IV fra ESK 723. Idet 6 fly var gået tabt i løbet af de første to år. En måned senere flyttede ESK 723 selv til Aalborg for at genoptage sit virke, nu som natjagereskadrille med METEOR NF.Mk.ll.
Jagerkurset fortsatte den omskolings-virksomhed, som ESK 723 tidligere havde udført ved siden af de operative opgaver ind til Juni 1953. hvor ESK 724s B-flight overtog Jobbet.
METEOR Mk.IV fløj endnu nogle år, indtil den i sommeren 1956 ikke kunne præstere flere flyvetimer. Typen var da forældet, og det var ikke økonomisk forsvarligt at ofre hovedeftersyn på de tilbageværende fly. Alle Mk.IV undtagen to blev som følge her af demonteret og skrogene brugt som skydemål mv. De to overlevende fly er reserveret til museumsbrug.
Flyvevåbnet købte foruden de 20 F. Mk.IV også ni METEOR T.Mk.VII til omskolings formål. Fem af dem ankom i 1950 og resten i 1952.
De gjorde tjeneste ved siden af Mk. IV og endte med at flyve ved de to stationsflights på henholdsvis Flyvestation Aalborg og Flyvestation Karup. Syv af de ni T.Mk.VII havarerede i løbet af de 12 års tjeneste, og BT-268 fløj som den sidste den 31. december 1962. Kun en enkelt, 22-265, er bevaret men er desværre i meget dårlig stand.
METEOR F.Mk.8 (bemærk overgangen fra romertal til arabertal, der i England også omfattede tidligere Mk-numre ned til og med F.Mk.4) adskilte sig fra F.Mk.IV ved at have en 76 cm længere krop, ændret sideror, trykkabine med katapultsæde, samt en række mindre ændringer. F.Mk.8 gik i tjeneste ved Royal Air Force i august 1949, og i april 1950 købte Danmark 20 F.Mk.8 til levering året efter. De ankom over fire omgange hjemfløjet af danske
piloter og til og tilgik den nyoprettede ESK 724 i Karup. Året efter flyttede eskadrillen til Flyvestation Ålborg, hvor den blev i de følgende seks år.
Med ESK 724s overgang til Hawker HUNTER i 1956 ændredes METEOR'ens arbejdsområde. Den fløj nu forbindelses- og træningsflyvning og slæbte skydemål. De fleste METEOR blev ophugget i 1957-58, men seks fly fortsatte ved stationsflights i Karup nogle år endnu. Kun tre F.Mk.8 gik tabt ved total havarier. Sidste flyvning fandt sted i 1962, hvor B-489 i september blev overført til Ålborg. To fly eksisterer stadig på danske flymuseer.
Natjagerudgaven METEOR N.F.Mk.ll var en tosædet Jager, der udover den klassiske Meteorbevæbning på fire 20 mm maskinkanoner også rummede en 28" radar benævnt A.I.Mk. 10 i den forlængede næse. Som følge af den travlhed, serieproduktionen af F.Mk.8 forårsagede hos Gloster, måtte fremstillingen af N.F.Mk. 11 og de senere langnæsede versioner henlægges til Armstrong-Whitworth.
Herfra leveredes den første seriebyggede N.F.Mk. 11 i foråret 1951. Flyvevåbnet modtog de første fire af sine i alt 20 N.F.Mk. 11 i slutningen af november 1952. Flyene til gik ESK 723 og blev anvendt i rollen som nat og altvejrsjagere. De øvrige fulgte efter i løbet af de følgende fire måneder. Fire af de 20 N.F.Mk. 11 totalhavarerede i løbet af de næste seks år, og l 1959 gennemførtes den sidste flyvning med en N.F.Mk. 11 ved ESK 723 Året før var seks af de 20 NF.Mk. 11 blevet ombygget til METEOR T.T.Mk.20
målslæbningsfly i Coventry l England (T.T. for Target Tug dvs. målslæber). De blev forsynet med vinddrevne spil til indhaling af slæbewiren. Spillet var anbragt på højre vinges overside mellem krop og motor. Gennem ca. fire år blev flyene anvendt til at slæbe mål primært for Søværnets og Hærens luftværnsartilleri. Den anvendte måltype var posemål. De fleste af flyene blev udfaset ved udgangen af august 1962. En enkelt, H-518, fløj en måned længere, men dermed var METEOR-æraen også slut i det danske forsvar. Fire af flyene blev efter udfasningen lejet ud og senere solgt til Svensk Flygtjånst. Udover at være Flyvevåbnets sidste METEOR-type, var T.T.Mk.20 også det sidste deciderede målslæbsfly. Fra 1962 og frem efter har Forsvaret betalt civile firmaer for at trække mål for luftvæmsartilleriet, og i denne forbindelse har T.T.Mk.20 fløjet en del i dansk luftrum også efter udfasningen. Tre fly er stadig bevaret. Det ene er ført tilbage til N.F.Mk. 11 standard og tilhører Danmarks Flyvemuseum, medens de to andre nu tilhører et fransk flymuseum.

 

 

METEOR F.Mk.8 var efterfølgeren til F.Mk.IV i dagjagerrollen. Man kan tydeligt se forskel på de to typer, når man betragter halefinnen.
44-499 er også et af de heldigvis mange fly, der har overlevet tit brug for museerne. Her er den dog fotograferet. medens den stadig var i aktiv tjeneste. 

Meteor
Meteor

 

 

Og her er samme fly igen efter modifikation. Radar og kanoner blev demonteret, medens et vinddrevet spil og andet målslæbsudstyr blev monteret. Som det kan ses, var flyene også en tur omkring malerværkstedet. 
Foto: B. Mikkelsen

DATA F.Mk.IV:
  Motor: 2 stk Rolls-Royce Derwent 5 på 1.589 kg trykkraft
  Spændvidde: 11,33 m
  Længde: 12,50 m
  Højde: 3,96 m
  Tomvægt: 4.562 kg
  Fuldvægt: 6.889 kg
  Max. Hast.: 927 km/t = Mach 0,78
  Marchhast.: 888 km/t
  Rækkevidde: 1.392 km m/bugtank
  Tophøjde: 13.564 m
  Bevæbning: Fire 20mm Oerlikon MK

 

DATA T.Mk.VII:
  Motor: 2 stk Rolls-Royce Derwent 8 på 1.589 kg trykkraft
  Spændvidde: 11,33 m
  Længde: 13,26 m
  Højde: 3,96 m
  Tomvægt: 4.832 kg
  Fuldvægt: 6.460 kg
  Max. Hast.: 950 km/t=Mach 0,80
  Marchhast.: --
  Rækkevidde: 1600 km m/udv. Tanke
  Tophøjde: 13.760 m
  Bevæbning: --

 

DATA F.Mk.VIII:
  Motor: 2 stk Rolls-Royce Derwent 8 på 1.589kg trykkraft
  Spændvidde: 11,33 m
  Længde: 13,59 m
  Højde: 3,96 m
  Tomvægt: 4.851 kg
  Fuldvægt: 8.656 kg m. udv. tanke
  Max. Hast.: 962 km/t = Mach 0,81
  Marchhast.: --
  Rækkevidde: 1.920 km m/udv. tanke
  Tophøjde: 13.411 m
  Bevæbning: Fire 20 mm Orlikon MK

 

DATA N.F.Mk. 11 / T.T.Mk. 20: (tal i parentes gælder T.T.Mk.20)
  Motor: 2 stk Rolls-Royce Derwent 8 på 1.680 kg trykkraft
  Spændvidde: 13,11 m
  Længde: 14,78 m
  Højde: 4,24 m
  Tomvægt: 5.450 kg (5.550 kg)
  Fuldvægt: 8.985 kg (8.680 kg)
  Max. Hast.: 950 km/t (806 km/t)
  Marchhast.: --
  Rækkevidde: 1.520 km m/udv tanke
  Tophøjde: 13.106 m
  Bevæbning: Fire 20 mm Oerlikon MK (ingen)