Piper L-18C Super Cub

Opdateret d. 31-Jan-2016

Piper airplane

 

 

 

 

 

Y-664 var en af de i alt 11 SUPER CUB. der blev flammernes bytte ved en hangar-brand på Flyvestation Vandel den 19. april 1968. Foto: RODEM

Piper L-18C SUPER CUB
Den lille højtvingede Piper L-18C SUPER CUB med de to sæder anbragt i tandem har mange ydre træk fælles med førkrigstidens CUB, men der er i virkeligheden tale om to forskellige fly. både flyets struktur og udstyr var ændret på flere punkter, og den firecylindrede boksermotor var nu helt indkapslet i en lukket motorkåbe.
L-18C SUPER CUB fik sin typegodkendelse i november 1949, og den militære udgave af den skulle anvendes som observationsstade for artilleriobservatorer og som let forbindelsesfly .
I begyndelsen af 50'rne flik en række lande tilbudt L-18C som våbenhjælpsfly, og blandt andre Belgien modtog et større antal SUPER CUB i 1954. De fik så mange, at de afbestilte 25 af dem, som derefter blev leveret videre til dels Holland, dels Danmark.

  DATA L-18C:
  Motor: Continental C-90-8F p& 90 HK
  Spændvidde: 10,73m
  Længde: 6,82 m
  Højde: 2,00 m
  Tomvægt: 363 kg
  Fuldvægt: 680 kg
  Max. Hast.: 180 km/t
  Marchhast.: 145 km/t
  Rækkevidde: 580 km
  Tophøjde: 4.800 m
  Bevæbning: --

 

De 16 L-18C, som Danmark fik på denne måde, ankom til Flyvestation Værløse i foråret 1957 og blev officielt overtaget den 7. maj. I forbindelse med samlingen af flyene blev den gule bemaling, de havde ved modtagelsen, erstattet af en mønstret camouflage, og tre måneder senere kunne de første fire fly overføres til Flyvestation Avnø med henblik på uddannelse af hærpiloter. De øvrige 12 fly blev indfløjet i oktober måned. men først taget i brug i sommeren 1959. Artilleriflyvebatteri Vandel blev oprettet i april 1958, og de fleste L-18C kom derefter til at gøre tjeneste ved denne enhed. Kun to blev tilbage på Avnø for at virke som skolefly.
Efter at have haft KZ XII i kort tid var det lidt skuffende for hærpiloterne at overgå til "luftens knallert", SUPER CUB. Det viste sig dog at være et meget velegnet fly. Den var ikke særlig kræsen med hensyn til kvaliteten af landingsbaner, og en lille mark eller et kort stykke fritliggende markvej var nok. Den kunne derfor operere ganske tæt på frontlinien og så at sige "parkere lige uden for kommandostationens dør". At det nogle gange resulterede i, at bondemandens køer forsøgte at slikke lakken af flyets vinger, er en anden sag.
Tre fly var havareret, da en voldsom hangarbrand i april 1968 gjorde kål på yderligere 11 L-18C. Den med var beholdningen pludselig nede på to fly. Dem måtte Artilleriflyvebatteriet klare sig videre med suppleret med KZ VII udlånt af Flyvevåbnet, - et lån der i øvrigt kom til at strække sig over 10 år. De to overlevende L-18C fløj videre hos artllieriflyverne, der den 1. Juli 1971 blev til Hærens Flyvetjeneste. Sidste militære flyvning med L-18C fandt sted den 9. februar 1977, og Y-654 har siden 1979 været
civil registeret som OY-AZZ og flyves nu af nuværende og tidligere hærpiloter