Sikorsky S-55C

Opdateret d. 31-Jan-2016

Sikorsky S-55C

 

 

 

S-55C, 88-881 på. Flyvestation Værløse kort tid. efter levering. Omkring 1960 skiftede typen. bemaling. I stedet for det gule bånd om halen kom der rede day-glo felter om næse og hale.

Foto: B. Mikkelse

S-55 Kan godt betegnes som Sikorsky første bidrag til helikopterslægtens anden generation Den adskilte sig fra tidligere helikoptere ved sin betragtelige størrelse og sine nye systemer. Ligeledes placeringen af cockpittet over kabinen var en ny og utraditionel løsning.
Arbejdet med at udvikle den nye helikopter indledtes den 1. maj 1949. Efter en ingeniørmæssig kraftanstrengelse stod prototypen, YH-19, klar til prøveflyvning den 4. november samme år, kun 6 måneder efter at konstruktionsarbejdet var blevet sat i gang.
Typen blev en umiddelbart en stor succes, og Sikorsky producerede i alt 1.281 eksemplarer af helikopteren fordelt på et større antal udgaver. Største aftager var naturligvis det amerikanske forsvar, hvor alene US Army aftog hele 365 stk. UH-19C/D.
Også datidens vel nok største landvinding inden for helikopterflyvning fik typen æren af, idet to helt nye USAF UH-19A, "HOP-ALONG" og"WHIRL-0-WAY", i Juli 1952 fløj fra USA over Atlanten til Wiesbaden i det daværende Vesttyskland.
Den 6.412 km lange tur tog 20 dage og godt 52 flyvetimer at gennemføre. Aldrig igen ville nogen betvivle, at helikopteren havde global rækkevidde.
Eksportversionen kaldtes S-55 og solgtes til en lang række både civile og militære brugere. I England blev S-55 licensproduceret af Westland Helikopters under betegnelsen WHIRLWIND og af Mitsubishi i Japan. Total produktion androg 1.842 helikoptere fordelt mellem de tre fabrikanter.
Grunden til Danmarks anskaffelse af S-55 skal søges i et direktiv fra ICAO, der pålagde medlemslandene at forestå eftersøgnings- og redningsoperationer inden for nærmere definerede områder omkring de enkelte stater. Da Forsvaret på det tidspunkt ikke rådede over de nødvendige fly hertil, blev der i begyndelsen af 1956 indgået kontrakt med Sikorsky om levering af syv S-55C, som den danske version blev betegnet. Helikopterne ankom ad søvejen til København omkring årsskiftet 1956-57. Efter samling på flyvestation Værløse blev de tildelt ESK 722, hvor de sammen med de ligeledes ny 

DATA  S-55:
  Motor: Pratt & Whitney R-1340-40 pa 550 HK
  Rotordiameter: 16,15m
  Længde: 12,88 m
  Højde: 4,06 m
  Tomvægt: 2.179 kg
  Fuldvægt: 3.269 kg
  Max. Hast.: 160 km/t
  Marchhast.: 137 km/t
  Rækkevidde: 580 km
  Tophøjde: 3.200 m
  Bevæbning: --

anskaffede PEMBROKE skule løse eskadrillens nye opgave, søredningstjeneste.
For effektivt at kunne dække de danske farvande havde ESK 722 døgnet rundt en PEMBROKE og en S-55C på højt beredskab på flyvestationerne Skrydstrup, Værløse og Aalborg. Ved alarmering bestod rollefordelingen i, at PEMBROKE'n startede først og påbegyndte en eftersøgning af den eller de nødstedte. S-55 fløj i mellemtiden ud til et af de mange brændstofdepoter oplagt langs kysten og tankede helt op. Den mængde udstyr, helikopterne medbragte for at kunne virke som redningsfly, medførte nemlig, at deres rækkevidde specielt på varme sommerdage var meget begrænset.
Når eftersøgningsflyet havde lokaliseret de nødstedte, tilkaldtes helikopteren over radioen og kunne derefter flyve direkte til området ved at pejle efter PEMBROKE'n, der cirklede over stedet. Da PEMBROKE blev udfaset i slutningen af 1960, blev dens opgaver i ESK 722 overtaget af den langt større CATALINA.
Udviklingen på helikopterområdet gik meget hurtigt og allerede efter få års tjeneste var S-55 forældet. Det resulterede i købet af otte S-61A turbinedrevne helikoptere.
S-55C fløj sidste gang ved Flyvevåbnet den 30. august 1966 og blev året efter solgt civilt til udlandet. Det er lykkedes at få to tilbage, hvoraf den ene i dag kan ses på Danmarks Flyvemuseum.