SPITFIRE

Opdateret d. 31-Jan-2016

Spitfire airplane

 

 

SPITFIRE H.F.Mk.IXe. 41-407 foran Hangar 3 på
Flyvestation Karup omkring 1953.
Bemærk at vingetipperne er "klippede", d.v.s. at vingespidsemne var afmonteret (sammenlign) med billedet forneden).
De klippede vinger gav en bedre manøvreevne (roll-rate), men kostede lidt i tophøjde. 
Foto. F.March Sørensen

Spitfire airplane

 

 

SPITFIRE P.R.Mk.XI kunne bl.a .kendes fra H.F.Mk.lXe på sine tre kameraer. På billedet ses de som to mørke pletter på under siden af kroppen lige bag vingen og en mørk plet oppe på. siden af kroppen. Et af de sikreste kendetegn, fotoudgavens gråblå farve, kan desværre ikke ses på dette billede.
Foto: FLV Historiske Samling

Supermarine SPITFIRE H.F.Mk.lXe/P.R.Mk.XI
Til trods for at Hawker HURRICANE ydede en lige så stor Indsats som Supermarine SPITFIRE under Slaget om England, er det sidst nævnte jagerfly, der huskes bedst.
Kroppen var en monocoque konstruktion, d.v.s. en skalkonstruktion uden indre afstivning. Det var noget relativt nyt i midten af 30'erne, og lige så nyt var og det forhold, at vingen ikke havde nogen centersektion. De to vingehalvdele var boltet direkte på kroppen, som det er set på mange andre flytyper siden da. Men konstruktionen var særdeles vellykket, og Royal Air Force blev gennem en kontrakt underskrevet den 3. juli 1936 sikret levering af 310 SPITFIRE Mk.I Inden marts 1939. Kun et halvt år senere var England i krig med Tyskland. og i de følgende år skulle SPITFIRE vise sig at være et af de bedst konstruerede Jagerfly nogensinde.
Indtil marts 1941 var alle RAFs SPITFIRE af versionerne Mk.I og Mk.II, men i de følgende år skabtes nye versioner i takt med ændrede operative krav og fremkomsten af bedre og bedre motorer. Den mest byggede version - 6.479 fly - blev Mk.V, der var en forstærket Mk.II forsynet med en Rolls Royce Merlin 45.
Af Mk.IX versionen, som vi senere fik her i Danmark, blev der bygget 5.665 stk., og det er interessant, da Mk. IX blot var en mellemversion, der blev sat i produktion på grund af problemer med udviklingen af den mere avancerede Mk.VIII.
Mk.IX var en Mk.V udstyret med en noget kraftigere motor, men typen viste sig særdeles anvendelig. Mk.IX blev også det første egentlige kampfly, Danmark modtog efter krigen. De første af i alt 38 stk. HF.Mk.IXe ankom den 26. oktober 1947, men de fleste blev leveret i løbet af 1948 og de sidste begyndelsen af 1949. "e"-et efter Mk-betegnelsen angiver,

  DATA SPITFIRE: (Tal i parentes gælder P.R.Mk.XI)
  Motor: Rolls-Royce Merlin 70 på 1.650 HK
  Spændvidde: 11,23 m Klippet: 9,93 m
  Længde: 9,46 m
  Højde: 3,85 m
  Tomvægt: 2.550 kg (2.560 kg)
  Fuldvægt: 3.400 kg (3.580 kg)
  Max. Hast.: 660 km/t (675 km/t)
  Marchhast.: 521 km/t
  Rækkevidde: 1.575km
  Tophøjde: 13.100 m
  Bevæbning: To 20 mm Oerlikon MK og to 12.7 mm Browning MG (ingen

 

at vingerne rummede en bevæbning, hvori indgik både maskinkanoner og maskingeværer. Desuden blev der købt tre P.R.Mk.XI, der var en ubevæbnet fotoreknosceringsudgave med tre kameraer monteret i kroppen bag pilotens sæde.
SPITFIRE blev først og fremmest anvendt ved uddannelsen af jagerpiloter ved såvel Søværnets Flyvevæsen (Spitfiregruppen og 2. Luftflotille) som ved Hærens Flyvertropper (4. og 5. Eskadrille), og senere også ved ESK 725. De fleste blev ophugget i 1951-52, mens enkelte fly, herunder de tre P.R.Mk.XI, fortsatte ved ESK 722 på Flyvestation Værløse. De sidste SPITFIRE udgik af aktiv tjeneste den 1. Juni 1955.