SAAB/MFI-T-17 SUPPORTER

Opdateret d. 31-Jan-2016

SAAB/MFI-T-17 SUPPORTER

 

 

 

 

 

T-432 på Flyvestation Avnø i efteråret 1979. Flyveskolen var og er største bruger af typen. Skolen er nu overflyttet til Flyvestation Karup.
Foto: TINBOX

NSAAB/MFI-17 SUPPORTER, ved Forsvaret betegnet T-17, er et let propelfly lige anvendeligt som skolefly, observationsfly og forbindelsesfly. Flyvevåbnet og Hæren har gjort brug af typen i alle tre roller.
MFI-17's aner går tilbage til midten af 50'eme, hvor den svenske flyingeniør Bjørn Andreasson i sin fritid byggede et lille privatfly. Han fløj selv første gang med sit fly, BA-7, den 10. oktober 1958. BA-7 var et meget lille fly med bare 7 meters spændvidde.
Flyet havde som noget nyt skuldervinger, hvilket vil sige, at de var anbragt i kroppens overkant med vinge forkanten ud for pilotens øjne. Flyet var ukompliceret og teknologisk enkelt, og så fløj det virkeligt godt.
Malmo Flygindustri (MFI) fik interesse for BA-7 i 1960 og fik Andreasson og hans BA-7 hjem til Sverige fra den stilling, han beklædte ved Convair i USA. Efter en del ændringer blev en serieproduktion indledt. Flyet kaldtes nu MFI-9, og i 1961 indgik MFI en aftale med det tyske firma Bolkow om en licensfremstllling af flyet under navnet Bo 208 JUNIOR.
Hverken MFI-9 eller Bo 208 blev den store succes, og da licensaftalen udløb i slutningen af 60'erne, havde Bolkow bygget 204 og MFI 46 eksemplarer af typen.
Sideløbende med dette forløb arbejdede Andreasson på en kraftigere udgave af MFI-9 tiltænkt en militær rolle. Typen kaldtes MFI-15 og lignede den T-17, som vi kender i dag.
SAAB-Scanias overtagelse af MFI betød en styrkelse af firmaet, men skuffelsen var meget stor, da Flygvapnet valgte den engelske BULLDOG i stedet for MFI-15 som ny elementærtræner. Alligevel indledte SAAB/MFI en førserieproduktion og gik samtidig igang med at gøre det allerede udmærkede fly endnu bedre. De indførte forbedringer var så mange, at det berettigede til den nye betegnelse MFI-17.
I 1974 slog MFI-17 endelig igennem, idet det pakistanske flyvevåben bestilte 45 stk MFI-17 til flyveskolen i Risalpur. Der blev endda indledt licensfremstilling af typen i Pakistan, hvor den kaldes MUSHAK. Endelig købte Norge i 1981 16 stk MFI-15 SAFARI som afløser for SAAB SAFIR ved Luftforsvarets Flyveskole på Værnes ved Trondheim.
Forinden havde det danske folketings finansudvalg tiltrådt, at Forsvaret anskaffede 32 nye lette fly. Et år senere meddeltes det efter forudgående undersøgelser, at MFI-17 var blevet valgt som fælles afløser for CHIPMUNK, KZ VII og L- 18C SUPER CUP.

DATA  T-17:
  Motor: Lycomlng IO-360-A1B6 på 200 HK
  Spændvidde: 8,85 m
  Længde: 7,00 m
  Højde: 2,60 m
  Tomvægt: 625 kg
  Fuldvægt: 1.200 kg
  Max. Hast.: 257 km/t
  Marchhast.: 238 km/t
  Rækkevidde: 1.130 km
  Tophøjde: 6.950 m
  Bevæbning: --

Leverancerne til Flyvevåbnet begyndte i 1976, og fra det tidspunkt gjorde T-17 tjeneste ved Flyveskolen på Avnø/Karup, ved Hærens Flyvetjeneste på Flyvestation Vandel og ved de forskellige flyvestationers stationsflights.
T-17 viste sig dog at være en mindre ideel afløser for SUPER CUB ved Hærens Flyvetjeneste. Typens næsehjulsunderstel var skyld i en del uheld, når man skulle operere fra feltstræk, dvs. almindelige marker. Desuden var flyet så tungt, at det meget let sank i, hvis ikke felts trækkene var udvalgt meget omhyggeligt. Dette problem ophørte afsig selv i 1990/91. I forbindelse med indførelsen af FENNEC ved Hærens Flyvetjeneste blev det nemlig besluttet, at alle T-17 skulle overføres til Flyvevåbnet.
T-17 anvendes i dag primært som skolefly ved Flyveskolen i Karup. Ved flyvestationernes stationsflights anvendes flyet til mange forskellige opgaver så som vedligeholdende flyvetrænlng for stabspiloter, kurerflyvninger, målflyvninger for nærluftforsvaret og kalibrering af de militære navigationshjælpemidler. Flyet kan desuden anvendes som radiorelæfly. T17 er et meget velflyvende fly, der samtidigt er nemt at flyve. Blandt andet er flyet godt til kunstflyvning på grund af de meget præcise og kontante styreegenskaber. Netop til kunstflyvning måtte flyet dog gerne have haft lidt ekstra motorkraft. Idet det omfattende navigations- og radioudstyr vejer godt til. Det kniber derfor med at holde højden i forbindelse med avancerede manøvrer. Det er dog et "luksusproblem", fordi til andre opgaver er motorkraften fuldt ud til strækkelig.
Typen har indtil nu været en trofast medarbejder. Af de 32 leverede fly, er kun fire havareret.