Nyt fra Shelter 152
Opdateret d. 06-Oct-2019
Denne gang om den store oprydningsdag.
Lørdag den 9.marts blev der afholdt en oprydningsdag i shelter 152,
samt i nogle af de andre lokaler Draken Team Karup har/har haft stillet til rådighed.
Kl. 0900 mødte 11 medlemmer op til en kop kaffe og fordeling af opgaverne, vi skulle dels have tømt et depot, vi i nogle år har haft i den gamle motorprøvestand og flyttet de genstande der var opbevaret her til vort nye depot, som vi har fået stillet til rådighed af Flyvevåbnets Historiske Samling og vi skulle ikke mindst have ryddet op i shelteren.
Opgaven med at få tømt i depotet i motorprøvestanden og få det nye indrettet blev lagt i hænderne på Svend Bitsch samt 4 dygtige hjælpere, resten af de fremmødte kørte til shelteren for at påbegynde oprydning her under kyndig ledelse af John Andersen (formanden).
Jørgen Jensen fra Air Force Training Centre (AFTC) havde lånt en lille kassebil til at køre de genstande der skulle flyttes væk fra shelteren, nogle ting skulle på depot, andre skulle skrottes da de ikke længere var brugbare.
Da alle var færdige de forskellige steder samledes vi ved det nye depot for at få de sidste ting sat på plads. Herefter tog vi os en velfortjent fyraftensøl/vand og kunne køre hjem ved 15.30 tiden.
Næste opgave i shelteren bliver forårsklargøringen af flyene.
Michael van der Sterren
Materiel ansvarlig