Nyt fra Shelter 152
Opdateret d. 06-Oct-2019
Nyt fra Shelter 152 - April 2017.
Det er snart meget lang tid siden at vi sidst har skrevet lidt om hvad der sker i vores Shelter, dette skal ikke tages som om at der ikke sker noget eller en uvilje mod at skive om det arbejde der udføres der, det har bare været beskrevet i andre artikler og opslag.
Jeg vil dog kunne med en lille opdate på hvad der er foregået det sidste års tid.
Som det har været skrevet andre steder, er vi i den heldige situation at vi har et fast hold der kommer om onsdagen, de møder ind kl. 0800 og arbejder med forskellige projekter frem til kl. 1500.
En af de opgaver der er blevet og vil blive videreført i år, er at få vores udstillingsmateriel op på en ordentlig standard, vi har fået stor hjælp af et af vores medlemmer, nemlig Bent Skytte (www.bentskytte.dk), som har fremstillet nogle nye plancher til vores standere samt lavet nogle meget flotte Roll Up Bannere i samme design som vores flotte hjemmeside
En anden stor opgave der er blevet løst, er projektet med A-014 som nu er udstillet på Egholm slot på midtsjælland, vi er ikke helt i mål endnu men mangler kun ganske få ting. Jeg skal i denne forbindelse gøre opmærksom på at vi forsøger at arrangere en udflugt for jer medlemmer til Egholm slot i slutningen af oktober.
Vi er i øjeblikket ved at få styr på opgaven med at renovere AR-112 som i flere år har budt velkommen til Flyvestationen som gate-guard ved hovedvagten, flyet er taget ned og er nu afrenset for gammel maling, den bliver i øjeblikket repareret for de få skader der er og får så en ny gang maling inden skal op på sin plade i hovedvagten igen.
Sidst men ikke mindst vil jeg takke for hjælpen ved den netop overståede oprydningsdag, det er helt fantastisk at medlemmer af Draken Team Karup, vil bruge en lørdag på at komme og være med til at holde vores shelter i tip top stand, det er for os i bestyrelsen vigtigt at vores shelter fremstår så ryddeligt som muligt, da der kommer rigtigt mange gæster i løbet af året, næsten alle der besøger Flyvestationen og Helicopter Wing Karup kommer forbi shelteren og ser vores fly.
Husk at næste opgave i shelteren bliver vores forårsklargøring den 29. april 2017, så hvis man har lyst til at være med denne dag, skal i bare tilmelde jer til formanden.
Michael van der Sterren
Materielansvarlig og eventmanager.