Douglas C-47A SKYTRAIN
|
|
|
Douglas C-47 Dakota
C-47 var, eller man burde måske sige er, vel nok det bedst kendte transportfly i verden. Mange kender flyet bedre under dets civile betegnelse DC-3, og det var da også som civilt passagerfly på det amerikanske indenrigsnet, at typen indledte sin lange karriere.
Den første DC-3 gik i luften første gang den 17. december 1935, og et halvt år senere indsatte American Airlines typen på ruten New York - Chicago. Senere samme år blev den indsat på strækningen mellem USA's øst og vestkyst.
Med USA's indtræden i den anden verdenskrig voksede behovet for transportfly akut, og Douglas fabrikken udvidede produktionen så kraftigt, at man nåede at bygge 10.665 fly, Inden samlelinien blev lukket lige efter krigen. Den militære fragtudgave af DC-3 betegnedes C-47 (C for Cargo) SKYTRAIN, og den kom i engelsk tjeneste til at hedde DAKOTA.
Men det var under betegnelsen C-47A at Flyvevåbnet gjorde brug af typen i 29 år. De to første blev indkøbt af SAS i September 1953. De havde sæder som normale passagerfly og blev da også hovedsageligt anvendt som VIP-fly og ved almindelig transport af personel.
Yderligere seks stk C-47A blev leveret til Flyvevåbnet som våbenhjælp i oktober 1956. Det var tidligere norske fly, og de var alle af fragtversionen. De kunne dog også bruges til persontransport.
De fleste flyvninger fandt sted i det nordeuropæiske område, men danske C-47 har været så langt syd på som i Congo og så langt mod nord som Grønland. Utallige ture er gået til Færøerne og Grønland og flere flyvninger til sidstnævnte sted er sket med skiunderstel.
Allerbedst kendt var C-47'eren dog nok for deres betjening af Flyvevåbnets egne
|
DATA C-47: |
|
Motor: |
2 x Pratt & Whitney R-1830-92 Twin
Wasp på 1.200HK |
|
Spændvidde: |
28,96 m |
|
Længde: |
19,65 m |
|
Højde: |
6,16m |
|
Tomvægt: |
7.967 kg |
|
Fuldvægt: |
12.500 kg |
|
Max. Hast.: |
370 km/t |
|
Marchhast.: |
298 km/t |
|
Rækkevidde: |
2.400 km |
|
Tophøjde: |
7.346 m |
|
Bevæbning: |
-- |
Indenrigsflyvninger", også kendt under navnet ICETRAIN og SHUTTLETRAIN. Det første navn stammer helt tilbage fra Isvinteren 1955-56, hvor der i en periode var så store isforekomster, at normal trafik over Storebælt ikke kunne opretholdes. Det gav problemer for Flyvevåbnets helt nødvendige transporter af gods og personel mellem Værløse og de tre store Jyske flyvestationer, Ålborg, Karup og Skrydstrup, hvorfor der blev etableret en nødrute - et luftbåret "Istog". Isproblemerne løste sig selv ad naturlig vej, men nødruten blev en succes og blev opretholdt. Senere kom SHUTTLETRAIN til som forbandt Værløse og Karup med to daglige flyvninger hver vej.
Det er umuligt at nævne alle kategorier transportopgaver, som C-47 udførte i løbet af de 29 år, derfor kun nogle eksempler:
med gods og personel, flyvninger for Jæger-korpset (faldskærmsudspring), flyvninger for Miljøstyrelsen (forureningsbekæmpelse), flyvninger for Geodætisk Institut (luftfotograferinger), kontrolflyvninger af flyvestationemes indflyvningshjælpemidler osv. osv. En helt speciel opgave meldte sig i 1976, da tre C-47 deltog i filmoptagelserne til krigsfilmen "Broen ved Armhem" (A Bridge Too Far). Flyene var ved denne lejlighed malet om til at ligne C-47 fra 1944 og bar amerikanske og engelske mærker.
I slutningen af 1970'eme var C-47 ved at være meget dyr i eftersyn og reservedele. De første tre fly blev derfor taget ud af tjeneste den 31. december 1980 og de sidste 5 den 30. Juli 1982. Den endelige udfasning blev markeret med en fire-skibs formations-flyvning Danmark rundt.
Fire C-47 af våbenhjælpsflyene gik tilbage til USA, hvor de fortsat holdes flyvende, en gik til det hollandske flyvevåbens museum, og de tre sidste er fortsat i Danmark. En af de sidstnævnte er nu civilt indregistreret som OY-BPB og flyver med jævne mellemrum. bl.a. i forbindelse med Flyvevåbnets Åbent Hus arrangementer. Flyet opereres af Foreningen af frivillige som hedder DC3'erens Venner. |