HISTORISK BEGRUNDELSE

Opdateret d. 31-Jan-2016

HISTORISK BEGRUNDELSE
for at bringe et eksemplar af
RF-84F THUNDERFLASH
på Danmarks Flyvemuseum.

I krigssituationer har kendskab til fjendens materiel og bevægelser altid været en vigtig forudsætning for at kunne bekæmpe ham. Derfor har recognoscering altid været af største vigtighed både før og under krigsoperationer. Lige siden flyvningens barndom har fly været anvendt til rekognoscering. Specielt under anden verdenskrig gjorde man mange erfaringer på området. Men også i fredstid og specielt under politisk tilspidsede situationer er det vigtigt at have kendskab til en potentiel fjendes situation og position. Netop derfor var recognoscering også en meget vigtig opgave i Flyvevåbnet under den kolde krig.

I forbindelse med oprettelsen af Flyvevåbnet efter anden verdenskrig med dets operationelle eskadriller blev der i januar 1955 oprettet en Fighter Reconnaissance/Photo Reconnaissance Flight (FR/PR Flight) på flyvestation Karup. Enheden blev forsynet med F-84G fly, der fik installeret et vertikalt kamera i bunden af flyet. Endvidere blev flyene forsynet med T-33 tiptanke, hvor der i den venstre tiptanks forreste del var installeret et oblique kamera. Det var primitivt, men fungerede.

Imidlertid stod det klart, at FR/PR Flights opgaver var så vigtige, at enheden måtte forsynes med de nyeste typer fly på området, nemlig RF-84F Thunderflash. De første fem fly blev modtaget 25. april 1957. Den første flyvning i FLV blev foretaget 2. maj 1957. De sidste 3 fly udgik af nummer i januar 1972. Ialt 7 fly havarerede totalt. 1 fly brændte, men ikke medregnet i de havarerede. I 1960 fik FR/PR Flight eskadrillestatus og dermed betegnelsen Esk 729 FR/PR. Yderligere 13 fly blev anskaffet gennem indkøb fra USA samt 5 stk franske RF-84F'er.

RF'eren var nok ukendt for den største del af befolkningen. Det var som oftest de andre eskadrillers fly, man så, når disse i formationer med to, fire eller flere fly opererede i en noget større højde end RF'eren. Som "the lonely wolf" fløj RF'eren oftes på enlige missioner med stor hastighed i lav højde, hvorfor man sjældent så dem, men blot nåede at konstatere, at et fly passerede, men ikke nåede at hæfte sig ved typen. Over land i Danmark fløj vi for de allerfleste missioners vedkommende i 650'. Over vand var det en uskreven regel, at vi fløj i ca. 50' højde, eller rettere sagt så lavt, at man længst muligt undgik at blive observeret af Øst-blokkens eller deres skibes radar.

RF'eren var særlig velegnet til de opgaver, det danske Flyvevåben skulle varetage under den kolde krig, nemlig overvågning af Sovjets og deres allieredes operationer i Østersøen. Det meste af, hvad Sovjetmagten producerede af sø-militære nybygninger på værftet i Leningrad, skulle igennem de danske farvande for at kommer ud på verdenshavene. Dermed havde vi en glimrende mulighed for at komme helt ind på livet af dem, fotografere dem i dækshøjde og checke godt og grundigt op på deres konstruktion og bevæbning. Straks, når vi kom hjem med filmene, gik vore fototydere og efterretningsfolk i gang med at studere billederne meget nøje og beskrive, hvad de så. Således var det generelt FR/PR Flight/Esk 729, der var de første til at informere NATO's hovedkvarter i Paris om sovjetiske nybygninger og nye typer, såvel som sømilitære operationer i det hele taget. F.eks. kan nævnes diverse nye typer af U-både, herunder de første sovjetiske U-både med misiler ombord, nye krydsere, den atom-drevne isbryder "Lenin", og ikke mindst deres Cuba-eventyr, der bragte NATO helt op på dupperne.

I begyndelsen var man ikke klar over, hvor russerne skulle hen med alt det isenkram, som vore fly opdagede allerede ude i Østersøen. Alle forventede, at de nok ville gå sydover, når de passerede Skagen. Man gættede på, at det nok var noget, de skulle ned til den sovjet-venlige president Nasser i Ægypten med. Imidlertid fortsatte de vestover, og forvirringen i NATO var ganske stor. Da vi ikke længere kunne følge dem med RF'eren, overtog US Air Force's lang-distance fly den videre "eskorte" til Cuba. - Men vi havde jo også fornøjelsen af at hilse på dem, da de måtte hjem med alt deres isenkram igen. P.g.a president Kennedys beslutsomhed havde Sovjet jo måtte erkende, at de var endt op som "the underdogs". Når vores nærgåenhed blev dem lidt for meget, skød de undertiden røde lyskugler af efter os som tegn på, at nu havde de fået nok.

At de samtidigt forsøgte at følge os med deres antiluftskyts var ikke noget nyt. Det var vi så vant til. Vi har dog aldrig oplevet, at de skød efter os. Men de benyttede sikkert lejligheden til at få lidt træning i at følge angribende fly.

De russiske skibe havde gerne en sovjet-kommisær ombord, som skulle sørge for, at den kommunistiske ideologi blev varetaget ombord. De mest nævenyttige af disse kommisærer kunne undertiden finde på at klage til den sovjetiske ambassade i København over vores flyvning. Så kom der naturligvis en henvendelse til chefen for FR/PR flight. Der blev så blot konstateret, at der natur-ligvis var blevet fløjet som beordret og forventet, og så var den sag ikke længere.

Vi levede i høj grad med "the calculated risk", når vi f.eks. fløj lavt over havet i et en-motor fly på kolde vinterdage. Men der blev dog efterhånden også fra forsvarets side taget initiativ til i nogen grad at yde os bedre overlevelsesmulighed i en eventuel nødsituation. Således blev der f.eks. installeret Martin Baker katapultsæder i RF'eren, hvilket gav piloten mulighed for at komme godt fra at lade sig skyde ud i lav højde. De oprindelige katapultsæder krævede, at man var oppe i mindst 2.500', når man ejectede, for at kunne nå at komme fri af sædet og få udløst skærmen. Og det var yderst sjældent vi var oppe i den højde. Endvidere fik vi efterhånden såkaldte exposure suits, hvilket var en vandtæt flyvedragt, der gav en væsentlig bedre overlevelsesmulighed, hvis man røg i vandet.

RF-84F Thunderflash er det fly, der under den kolde krig har været Flyvevåbnets mest operative fly, - det fly, der konstant var i "frontline". Det er det fly, der har skaffet NATO de fleste oplysninger om Sovjetmagtens operationer såvel som om nye sø-militære enheder i "Fredens Hav", som de kaldte Østersøen. Esk 729 FR/PR har i tidens løb modtaget flere meget fine anerkendelser fra NATOs hovedkvarter for de vigtige informationer, der blev tilvejebragt, takket være RF-84F Thunderflash's operative virke. - Såfremt "Ballonen skulle gå op", som man i sin tid omtalte en eventuel krigssituation, ville FR-84F Thunderflash-flyene være de første, der var airborne og i løbet af få minutter være inde over fjendtligt territorium for at skaffe de sidste nye oplysninger om fjendens operationer. - Thunderflash operationerne var som enkelt-fly operationer ikke særligt iøjnefaldende og derfor næsten ukendt for befolkningen, men så meget desto vigtigere for Vestens og dermed også den danske befolknings sikkerhed. - RF-84F Thunderflash og aktiviteterne i forbindelse med dens tjeneste i det danske Flyvevåben under den kolde krig fortjener i allerhøjeste grad at blive husket for eftertiden i form af tilstedeværelse af et eksemplar af flytypen på Danmarks Flyvemuseum.

Opdateret d. 10.12.2001