Nyt fra hangaren Juli 2004.

Opdateret d. 31-Jan-2016

Arbejdet med at restaurere C-264 skrider godt fremad. Der bliver pudset og kælet for detaljer, og cameracompartments er færdigrenoverede, og selve installationen af cameras er langt fremme.
Smedene har fremstillet nye mounts til kameraerne, og det ser vældig godt ud. Nu holder de en velfortjent ferie til primo august.

Jeg er ved at fremskaffe noget historisk materiale om US operationer i Danmark under 2. Verdenskrig. Det kan forhåbentlig bruges som bytteobjekter for vores pylons, som er på vej til USAF Museum i Ohio.
Men vi har også andre ting i baghånden, f.eks en tailcone til F-100 og en flymotor og som allersidste mulighed en RF-35 Draken.

Ole Rossel har færdiggjort bemalingstegningerne og sidder nu og skærer stencils ud af det rigtige materiale, som han har fået af smedene på FSNVÆR.

Gamle Hawks følger projektet med stor interesse, og JES har doneret 500 kr. til projektet. MOL har doneret 5.000 kr. De falder på et tørt sted, da vi snart skal i gang med bemaling og trykning af bogen om ESK 729`s historie. Tak JES og MOL !

Vores dygtige redaktør, Jørgen E. Larsen, har været på besøg på Flyvevåbnets Historiske Historiske Samling, FSNKAR. Her udvalgte vi i fællesskab en række billeder til bogen. Hvis der iøvrigt er nogen, der har gode billeder liggende, er Jørgen meget interesseret. Jørgen nåede også at kigge på C-264 i hg.15. Han var (som alle vi andre) imponeret over kvaliteten af smedenes arbejde og fik også en god snak med dem over kaffen. Her fik han en række gode detaljer, øgenavne mv. om de tidligere smede i 729. God dag!

Hawk hilsener og ønsket om en god sommer
DØN. Juli 2004.

Kære venner!

Her til formiddag har DAN (Fredslund Kjeldsen) og jeg haft fornøjelsen af at besøge arkitekt Ole Rossel, der fra knægt af har været interesseret i fly. Ole har altid haft en ganske særlig forkærlighed for RF-84F Thunderflash (hvilket man jo udmærket forstår!). - Det er vort store held i "Projekt Thunderflash"-gruppen. - Da Ole erfarede, at et restaureringsarbejde var på gang, tilbød han at affotografere hver eneste lille detalje på C-264, som "pensionist-smedene" på Karup arbejder på og at lave tegninger og skabeloner til bemalingen.

Det stykke flyvehistoriske arbejde, som jeg i dag har bevidnet, er så overvældende, at jeg ganske enkelt må fortælle om det, - til glæde for gamle Thunderflash-folk og til efterfølgelse for alle, der arbejder med historisk bevarelse og formidling af flyvehistoriske effekter.

Ole har af sin fritid brugt mere end 400 timers arbejde på at affotografere og udmåle hver eneste lille detalje på C-264 og at udarbejde en minutiøs beskrivelse af disse og den milimeter-nøjagtige placering på flyet. Det er blevet til et flyvehistorisk værk på 58 sider A-3 bemalingstegninger, 21 stk udskårne skabeloner og ikke mindre end 107 stk. tekststencils. - Ufatteligt, at der rundt på flyets krop var så mange småtekster. Selv med mine 1042½ time på typen, har jeg vist aldrig set hver eneste af alle disse små inskriptioner. - Oles tegninger og forklaringer var så præcise, at man næsten måtte kunne rekonstruere et fly efter dem. Og han har end ikke haft adgang til originale tegninger.

Nu er det så op til dem, der skal foretage bemalingen at sørge for, at denne udføre med samme præcision, som tegningerne er udført (og lige så præcis som vi fløj!), og med samme forkærlighed som smedene har arbejdet, - (dem der "ikke kitter, men nitter"!)

Den dag C-264 står færdigrestaureret og bemalet, vil hun stå som et eminent eksempel for alle på, hvorledes man bl.a. bør sikre sig, at også et museumsflys ydre er autentisk m.h.t. udseendet i flyets velmagtsdage.

Ole Rossels teninger og forarbejde må betragtes som et flyvehistorisk værk, der helt klart bør ende op som flyvehistorisk arkivmateriale, når C-264 står der flunkende, som da hun i sin tid var klar til at jagte sovjetvældets isenkram derude i "Fredens Hav". Med flyverhilsen til alle og en særlig tak til Ole Rossel!


NØR

Opdateret d. 8.7.2004