The Queen & The Princess
Opdateret d. 06-Oct-2019
AR-113 & AT-158
SAAB 35XD adskiller sig på forskellige punkters fra de svenske Draken fly. Den svarer for en stor del til den svenske J35F, men med 2 stk.
30 mm. Aden kanoner, og uden radar og det dertil hørende missil ildledersystem.
Den kan til gengæld medføre Bullpup og Sidewinder missiler.
Vingestrukturen, der er forstærket, indeholder 30% mere brændstof, flyet har i alt 9 våbenstationer
(3 under hver vinge og tre under kroppen), der hver kan bære 1000 pund.
Instrumenteringen og tilslutninger er NATO standart. SAAB 35XD fløj første gang 29 JAN. 1970.
Efter et prøveflyvningsprogram ankom de første 3 F35 (A-002, A-003, A-004) til Flyvestation Karup den 1 SEP. 1970.
Den første RF-35 leveredes den 25 MAJ 1971, og den første TF35 ankom den 23 JUNI. 1971.
Der blev tegnet kontrakt om yderlige 5 TF-35 den 29 NOV. 1973, (AT-157,(AT-158 OY-SKA),AT-159,AT-160 og AT-161).
Af disse leveredes den første den 11 JUN. 1976.
DRAKEN flyene der kontinuerlig har været genstand for modifikationer, har et navigations-og våbenafleveringssystem, der er på højde med, hvad der findes i de danske F-16.
Af væsentlige andre modifikationer skal nævnes "Modular Flareand Chaff Dispensers" (MFCD), "Radar Warning Recivers" (RWR) og aktiv jammerudstyr. Gennem mere end 20 år har DRAKEN flyet været FLV og dermed det danske forsvar en effektiv og pålidelig tjener.
Af de indkøbte 51 fly er kun 9 gået tabt, og 13 år uden havarier. Der er i alt fløjet mere end 140.000 F-35 timer, hvoraf en pilot har fløjet mere 3000 timer på Draken, det er rekord på flytypen.